Den ene er insulin, som bruges af personer med type 1-diabetes og personer med længerevarende type 2-diabetes. Med forlængelsen af sygdommen falder øens B-cellers funktion gradvist, ude af stand til fuldt ud at udskille insulin og kan kun stole på eksogent insulin for at sænke blodsukkeret.
Den anden er en GLP-1-agonist, som stimulerer insulinproduktionen, blokerer produktionen af glukagon, reducerer nedbrydning af leverglykogen, forsinker mavetømningen og sænker fasteblodsukkeret to timer efter måltider.
We use cookies to offer you a better browsing experience, analyze site traffic and personalize content. By using this site, you agree to our use of cookies.
Privacy Policy
